Ydre natur spejler indre natur: Det vi bemærker i omgivelserne hænger sammen med det, vi er optaget af inde i os selv. Ofte kan det ydre endda øge bevidstheden om, hvad der fylder i os. Det kan lyde indlysende, men det kan også være udfordrende at acceptere, når man arbejder i og med naturen. Befinder man sig i tåge sådan helt tilfældigt – eller vil tågen fortælle noget?

Jeg havde set frem til dagen længe, havde en deadline og en forventning om, at alt derfor ville være faldet på plads. Det skulle fejres – så jeg havde booket mig ind på et strandhotel med en betagende udsigt. Over havet, mod nye horisonter.

Da dagen oprandt, fandt jeg mig selv i udendørspoolen – i tæt tåge. Jeg kunne se tre, måske fire meter frem. Alt var gråt, uklart, uvirkeligt. Hvilket var i fuldstændig overensstemmelse med, at alt ikke var faldet på plads op til min såkaldte deadline.

Det var som om naturens gang ville det på en anden måde, en mere livgivende måde. Som om min rationelle hjerne havde forsøgt at lave om i den organiske udviklingsproces og forventede en plukkeklar buket på et tidspunkt, hvor frøene lige var blevet lagt i jorden.

Selv i tåge kunne jeg se det.

Hvad tåge kan inspirere til

Som jeg lå der og skvulpede rundt i udendørspoolen, lod jeg mig inspirere af tågen. I stedet for at rette mit fokus og min energi mod nye horisonter som planlagt, blev jeg i det nære og i nu’et. Der mærkede jeg, at alt var lige, som det skulle være. At jeg var lige, hvor jeg skulle være. Og at jeg faktisk havde brug for at fejre det, før jeg igen løftede blikket og tog næste skridt.

Allerede næste morgen var tågen lettet, og min indre tåge forsvandt i løbet de næste dage … Når vi lader ydre natur spejle indre natur, kommer vi tilstede og genforbinder os ikke bare med vores omgivelser, men med os selv.

Tak til tågen.