Catwalk. Instagram. Online shop. Og så tøjet afsted til kunden. Med Uber. Nogle mode-brands er begyndt at sælge tøjet med det samme i stedet for at lade kunderne vente et halvt års tid på, at det kommer i butikkerne. Ekstremt farligt for forretningen ifølge en artikel i Berlingske. Årsagen bør alle brands bide mærke i:
Når det går så stærkt i “tilgængelighedens navn”, at tøjet ryger til salg online direkte fra catwalken, er der ingen hype, ingen forventningens glæde, ingen historier, ingen magi, ingen relationsopbygning, ja faktisk er der ingenting tilbage ud over tøjet. Altså produktet. Stripped down til hvad det nu end er.
En sweater.
En 10 retters menu.
En rynkecreme.
En vandkaraffel.
Et armbånd.
En taxaservice.
Det er egentlig ligegyldigt, hvad det er …
Det gælder for alle brancher, at det er ekstremt farligt for salget, når man tror, kunderne kun er ude efter ens produkt. Og oh-gru, begynder at udpensle produktets mange fordele. For der er noget, kunderne går meget mere op i end produktet. Også jeres.
Det er svært for mange virksomheder at acceptere, fordi de er så tæt på deres produkter selv – og selv begejstres over fakta, som er tættere på maskinrummet end kundernes dagligstue. Derfor ender det ofte med inde-fra-og-ud kommunikation, der ikke svarer på de spørgsmål, der rent faktisk betyder noget for kunden:
Hvordan gør produktet mit liv sødere, lettere eller mere spændende?
Hvilken historie gør produktet mig i stand til at fortælle om mig selv?
Hvilken følelse giver produktet mig?
Er det så det samme, som at kunderne bare skal forføres med slesk tale og portvin? I storytellingens hellige navn? Nej. Men når brands i modebranchen gør så meget for at levere til kunderne i en fart, så slår de magien ihjel og alt det, der gør, at kunderne vælger netop deres brand.
Der er nemlig kæmpe forskel på at købe ind i et par nye bukser (fordi man fryser på lårbasserne eller varmer sig ved nyhedens flamme) og på det, brandet står for (fordi man klæder sig på en måde, der understøtter den, man er). Det handler slet og ret om at sætte sig i kundens sted og oprigtigt ville være noget i kundens liv. Forstå, hvad der skaber værdi i kundens liv. Ikke bare i et øjeblik på catwalken, men i det lange løb.
…
PS
Bag billedet af tørresnoren gemmer sig en god øvelse, fordi der ikke kan være alverden i sådan en klemme, men alligevel nok til at være noget for kunden:
Hvad hænger der i din klemme?
Kun et produkt?
Et produkt og et forsøg på at fortælle noget relevant?
Eller en oprigtig fortælling, der tager afsæt i det, kunden vil og værdsætter?