‘At stå for’ får en anden betydning, når jeg tænker på træerne i skoven. Spørger de nogensinde, om de står for nok? De står bare, eller gør de?

Har kigget på rødder i skoven her til morgen. Rødder har et mere stræberisk udtryk end grene – man kan se forskel. Grene er også optaget af at skyde knopper, rødder higer og søger kun efter næring. Det er deres funktion i helheden. De er afgørende for resten af træet, selv hvis resten vælter i en storm, kan rødderne sikre fortsat liv, så træet lever videre.

Samtidig er rødder også det, vi ikke kan se. Skjult for øjet, under jorden. Når et træ er væltet, kan vi se dets rødder. Interessant. Rødderne, måske også menneskers rødder, kommer til syne i sårbarheden. Rødderne har forskellige udtryk, når jeg ser på de væltede træer i skoven, nogle er lange og stærke, andre er små og tæt forgrenede. Kun når de får den rette mængde næring, trives rødderne – får de for lidt eller for meget, svækkes de og får det hele til at vakle.

Modsat, som et afrikansk ordsprog siger, skaber det styrke og stabilitet, når rødderne er velnærede:

When the roots are deep, there is no reason to fear the wind.