Har du nogensinde prøvet at give en gang müsli i værtindegave? Det gjorde jeg forleden. Fordi den her müsli fremstod … fantastisk og mindst lige så meget værd som en flaske vin. Alene på grund af indpakningen (men mon ikke smagen følger med).

Gæt hvilken müsli, jeg gav i gave – og hvilken der stod hjemme i skabet. Uåbnet, sjovt nok.

Teksten på müsli’en i posen herover siger:

Økologisk müsli med bær
Müsli med bær er en blanding af kortsorterne hvede, havre og rug tilsat fuldkornscornflakes, tørrede blåbær og tranebær samt tørret æble.

Teksten på müsli’en i røret (!) herover siger:

Gul Als
Er det okay, vi kalder den dét, når den smager af gulerod, kornblomst, tranebær og sommerferieminder? Eller er det helt sort?

Alt kan gøres og ikke mindst skrives kedeligt. Men hvorfor ikke gøre det anderledes? Fængende? Forførende? Med sjæl, saft og salg i? Hvis du vil lære at skrive sådan – at mestre forskellen på “fornuftspræget” information og “følelsesladet” kommunikation – skal du være velkommen her.