FightGrey

 

Dette billede tog jeg i Paris sidste år, og det er så sigende, for det er en tendens, der kan ramme os alle: Tendensen til at alt bliver gråt. Blodfattigt. Intetsigende. 

Egentlig kan jeg godt lide gråt. Men alt skal ikke være gråt. Heller ikke i sproget, som – hvis vi ikke passer på – hurtigt bliver fyldt med grå floskler, der får os til at ligne hinanden.


Fight the grey – sådan her i dit sprog:

1. Byd flosklerne op til dans

Vær ikke bange for floskler som “vær den bedste udgave af dig selv”, “en lang indre rejse” eller “du kommer til at hvile i dig selv”. Eller de floskler, der florerer inden for dit fagområde.

(Jeg spurgte på facebook en dag, hvilke floskler folk ikke orkede at høre mere på, og de her toppede!)

Byd dem i stedet op til dans, snur dem rundt, læg dem ned eller giv dem strutskørt på. Helt bogstaveligt. Når du leger med de ord, du er træt af, så får de nyt liv – hvad sker der for eksempel, hvis vi i stedet skriver “du kommer til at anlægge en indre Rolighedsvej” eller noget andet, der i første omgang synes skørt, men faktisk er et endnu mere tydeligt billede på det, du vil sige?

 

2. Tænk i billeder

Jeg har en veninde, der flyttede til et hus med en meget mindre have. Hun omtaler den konsekvent som “karsebakken”. Det er noget, hun gør, fordi det er sådan, hun ser det for dig i sit indre. Hun skaber billeder, man husker.

Det er ikke alle, der har lige fri adgang til det, men det er altid en god idé at prøve, fordi det gør ens sprog – og en selv – levende. Spørg dig selv, hvad ligner det, jeg er ved at beskrive? er der en parallel til noget fysisk, jeg kan sammenligne med? Hvilken følelse minder om den, jeg skriver om her – og hvordan ville det se du?

På min workshop i Jylland legede vi med et billedligt udtryk for depression – og da dyner kom ind i billedet, blev det pludselig interessant! Samtidig var der med ét en masse at skrive om ud far netop det billede.

Du kan se videoklippet her

 

3. Gå på skattejagt i dit sprog

Mange mennesker taler mere levende, end de skriver. Så gå på skattejagt i det, du plejer at sige om det, du arbejder med. Ellers spørg andre. Jeg udfordrede en tidligere workshopdeltager, som ikke kunne få nyt liv i sit sprog, og da hun sagde “jeg plejer at forklare musklernes fleksibilitet som elastikker”, kom der hul igennem.

Det handler sjældent om at opfinde den dybe sprog-tallerken i kampen mod det grå. Det handler bare om at shine det ord op, du allerede bruger. Se mulighederne i dem. Folde deres potentiale ud. Udvikle sprogbillederne endnu mere.

Det gør du ved at lytte til, hvad du siger og gribe detaljerne. Det er altid der, helheden skal ses. Og der dine ord bliver autentiske. Ikke grå.